SteelSeries Sensei [RAW]
Pris: 346,-
Så kan vi endelig byde på det første, men ikke sidste review af gaming udstyr. Vi skal kigge lidt nærmere på en mus fra SteelSeries, der går under navnet Sensei [RAW]
00000Vi har selvfølgelig lavet en unboxing video, hvor vi kigger lidt nærmere på indpakning, indhold, og første tanker om musen.
Da jeg så musen for første gang, tænkte jeg ”hold op den ligner Microsoft IntelliMouse Explore 3.0 temmelig meget”, og det er på ingen måde en dårlig ting, da det faktisk har været en af de mus, jeg har benyttet mest gennem årene, specielt da jeg var aktiv CounterStrike 1.6 gamer. Så allerede fra første øjekast, glædede jeg mig til at sætte den til, og komme i gang med at prøve den af, både til normalt ”kontor” arbejde og ikke mindst, det som Sensei [RAW] er lavet til GAMING!
Som sagt fik jeg pakket musen ud og sat den til min computer, gik ind på SteelSeries hjemmeside, og fandt hurtig driveren, som går under navnet SteelSeries Engine, her er det muligt at lave forskellige profiler, styre hvad de 7 knapper gør, og ikke mindst, muligt at kontrollere lyset i Sensei [RAW], det er selvfølgelig muligt at justere lyset så det passer til dig.

Jeg nævnte tidligere, at jeg synes den minder meget om Microsoft IntelliMouse Explorer 3.0, men øjet kan snyde, for musen har en anden opbygning. IntelliMouse, har en lidt kurvet form, og lavet efter højrehånede brugere. Her vil jeg sige SteelSeries har lavet lidt af en genistreg, ved at fjerne den kurvede form, så det er muligt at bruge musen hvis man er venstrehåndet. I SteelSeries Engine, har man også taget højde for venstrehånede gamere, da man kan sætte et lille kryds, og straks er tasterne på musen tilpasset, venstrehåndede, hvilket jeg syntes er en fornøjelse at se. Det beviser produktet er gennemtænkt, før det blev sat i produktion.
Sensei [RAW] kommer i to versioner. Den version jeg har fået til test, er den der kaldes rubberized, som har en blød og behagelig gummibelægning, som giver et godt greb, specielt hvis du har tendens, til at svede lidt i håndfladen når du gamer. Der ud over kommer musen også i en glossy version, som er glat plastik, og i sidste ende er det lidt en smagssag, hvilken model man skal vælge, personligt ville jeg vælge rubberized, netop fordi jeg har tendens til at svede lidt i håndfladen.
![Sensei [RAW]](http://bzn.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/09/31-e13482359451421.jpg)
Musen har indtil videre, taget pladsen som min mus i dagligdagen, da jeg synes den klarer sig godt når det kommer til kontor, video og billedredigering, den er behagelig at bruge i længere tid af gangen, og har en rigtig god præcision som er temmelig vigtig når det kommer til redigering. Grunden til dette, finder vi igen i en af de funktioner musen har, bag scroll hjulet finder du en lille led lampe, samt en knap, som gør det muligt at skifte mellem to valgte, hastigheds indstillinger, som du selvfølgelig har sat op i SteelSeries Engine. I fagsprog kaldes dette, CPI(Counts Per Inch) og kan sættes helt ned til 90, hvilket vil resultere i meget lille bevægelse, når du kører musen rundt, du kan dog også sætte CPI helt op til 5670, som resulterer i meget hurtig muse bevægelse, og det er min foretrukne, når jeg sider og surfer rundt, og laver andet arbejde på computeren.
![Sensei [RAW]](http://bzn.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/09/2-e13482360537641.jpg)
SteelSeries Sensei [RAW], er produceret til gamere, og musen er også blevet testet grundigt i flere forskellige spil, for at nævne et par stykker, det nye Counter-Strike: Global Offensive, Counter-Strike 1.6, World of Warcraft og sidst men ikke mindst Call of Duty: Modern Warfare 3. Det første spil jeg lagde ud med var World of Warcraft, da det nok er det spil der afhænger mindst, af musens hastighed, normalt bruger jeg tastaturet, til de forskellige funktioner, dog legede jeg en del med, forskellige keypress macros, netop for at teste musens potentiale, og jeg vænnede mig egentlig temmelig hurtigt til at bruge de forskellige taster på musen, i stedet for dem på tastaturet, dog ville et støre antal knapper, nok være mere optimalt, når det kommer til World of Warcraft.
Så gik turen til skydespillene (FPS = First-Person Shooter). Jeg prøvede 3 forskellige slagsen, og her kommer musen rigtig til sin ret, da man kan justere musens hastighed, så den bevæger og opfører sig, som man gerne vil have, det kræver dog en del tweaking at finde den rigtige hastighed, men det er kun første gang. Når du endelig har ramt de rigtige indstillinger, gemmer du dem i SteelSeries Engine, og du kan hurtigt aktivere profilen til det spil du skal til at spille, jeg nævnte tidligere at det er muligt at indstille to hastigheder, som man kan skifte mellem via en knap, igen er det perfekt når det kommer til FPS spil, da man kan samle et sniper våben op, og med et klik sætte hastigheden ned på musen, så du få et mere stille og roligt sigte, og føler du er i god kontrol, når du går efter headshots, på dine modstandere.
![Sensei [RAW]](http://bzn.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/09/6-e13482361411421.jpg)
Konklusion
Musen er et af de vigtigste redskaber, når det kommer til computere, både til normalt kontorarbejde, men også når det kommer til gaming, det er vigtigt at man føler, musen ligger godt hånden, har de funktioner som man benytter ofte, og ikke mindst har en hastighed, som passer til ens måde og bruge musen på. Der findes et hav af producenter, nogle produkter, er fokuseret 100% på gaming, mens andre fokusere på kontor/dagligdags brug.
Her syntes jeg SteelSeries Sensei [RAW], rigtig skiller sig ud fra mængden, produktet sælges godt nok som gaming udstyr, men formår også at levere varen, når det kommer til kontor og dagligdags brug, den er behagelig at bruge, har en god præcision, og glider ubesværet hen over langt de fleste typer underlag. Når man holder musen i hånden første gang, får man indtrykket af det er kvalitet, der er ikke noget der rasler, når man ryster musen, bygge kvaliteten virker solid, og jeg har ikke formået at tage livet af den, selv om jeg kan være temmelig hård ved mine mus.
Når vi kigger på dens egentlige formål, netop gaming, så leverer musen hvad den lover, og er ikke fyldt med en masse unødvendige funktioner. Jeg vil dog sige at musen mest henvender sig til spil som Starcraft II, Counter-Strike, DotA, og andre lignende spil der kræver få men vigtige macro og muse tast funktioner, og de 7 knapper som man kan programmere, er tilpas mange til de spil musen henvender sig til.
Er du på udgik efter en ny mus, kan jeg klart anbefale, at du tager et kig på SteelSeries Sensei [RAW], da jeg kun har haft rigtig gode erfaringer, med den under testen. Jeg har ikke oplevet den har svigtet, eller opført sig underligt på noget tidspunkt. Derudover kan musen anvendes, lige meget om du er venstre eller højrehåndet, hvilket giver alle mulighed, for at benytte denne lækre mus.
- God bygge kvalitet.
- God præcision.
- Gode funktioner.
- God all-around mus
- Rammer de til tænkte spil typer perfekt
- Driver kan være lidt besværlig og installere
- Ingen knap til profilskifte. (Ville være en lækker funktion, at kunne skifte mellem 2 profiler hurtigt.)
- Pris. (Set i forhold til konkurrenterne, og antallet af funktioner musen har/tilbyder)
Husk, at når du køber et produkt er du altid selv ansvarlig for dit køb, vores reviews er vejledende, og er skrevet ud fra vores erfaringer med produktet, vi kan ikke garantere du vil få samme oplevelse, og samme hastigheder som vi har fået, så køb altid med omtanke, og brug altid godt med tid, på at læse om produktet.
Udlånt af: SteelSeries

